Og det kan vi måske tage lidt af æren for. Det er i alt fald vores opfattelse, at mere end 20 år uden brug af pesticider og kunstgødning har haft en positiv effekt på vores omgivelser.
I vinmarken ser vi et stort udvalg af fugle; storkene ser ud til at blive store dele af året. De sorte storke, som faktisk er hejrer, ses dagligt ved floden, der grænser op til vores jord. Flodbredden er også hjemsted for eksemplarer som oddere og forskellige slags ænder, og det er drikkestedet for hjorte og vildsvin m.fl. Om sommeren giver flodbredden læ for de høje temperaturer, og den har også en kølende effekt i nogle områder af vinmarken.
I løbet af året ser vi ikke blot gøge, nattergale, solsorte og duer m.fl, men også mange af de måske mest kartakteristiske fugle for området såsom ørne og falke. I en lille landsby ikke langt herfra ligger der faktisk et reservat for gribbe.
Om natten er det ret almindeligt at se flagermus. Det er faktisk en overdrivelse, idet at de er ret svære at skelne i mørke, og da de er meget små, forveksler man dem ofte med store insekter. På trods af den stenede overflade indeholder jorden i dette område en stor mængde regnorme, men skulle der være mangel på disse, så er der masser af frugttræer og vilde bær, som fuglene kan nyde godt af. Selv vinstokkene giver næring, idet alle de bittesmå drueklaser, der ofte hænger tilbage på de øverste grene efter høsten, giver fugle og insekter næring i vinterperioden. På disse kanter sætter vi en vis ære i at være levested for mange og også sjældne rovfugle, men sandheden er, at kongen af Cantaburros ikke er falken, men haren.